Svømmeklubben KVIK Kastrup
Svømning i verdensklasse - både for store og små

Varmtvandstræning for gravide

 
Afspænding og træning for gravide er en hensynstagende træningsform, der sigter mod at opnå en øget kropsbevidsthed, en stærk bækkenbund, en god holdning samt en bedre muskeludholdenhed. Træningen fremmer desuden din dybe respiration samt øger din evne til at slappe af og give efter. Du får trænet hele kroppen med særligt fokus på din stabilitet over lænd, bækken og mave.

Holdet er for alle gravide og har en særlig gavnlig effekt, hvis du har bækkenløsning eller smerter fra lænd og/eller bækken.
Som gravid i KVIK er du i trygge og fagligt meget kompetente hænder hos vores veluddannede fysioterapeut Mette. Hun tager individuelle hensyn og laver differentieret undervisning, som er gavnlig for dig med dine særlige behov under din graviditet. Du kan med fordel deltage på holdet, hvis du har smerter fra lænd, bækken eller haleben. Har du fået konstateret bækkenløsning, er dette hold også godt for dig, dels fordi det varme vand giver dig mulighed for at bevæge dig mere end på land og dels fordi vores fysioterapeut ved, hvad du skal være opmærksom på, når du træner i vandet. 

Du er 45 min. i vandet efterfulgt af 15 min. til bad og omklædning. Vi slutter af i vores træningslokale på land med at tale om graviditetsrelaterede emner såsom din bækkenbund og mavemusker under og efter graviditet..

Det er et lille hold med plads til max. 10 deltagere, som tager sted i vores 34 graders varmtvandsbassin. 
 
 
Tre hold at vælge imellem

  • Mandag aften: Holdet er hver mandag kl. 18.30-20.00 i varmtvandsbassinet i Kastrup Svømmehal. Du betaler kun for to måneder ad gangen (enten 7 eller 8 mandage) og der er opstart hver anden måned – den 1. mandag i måneden.
  • Torsdag eftermiddag: Holdet er hver torsdag kl. 12.30-14 i varmtvandsbassinet i Kastrup Svømmehal. Du betaler kun for en måned ad gangen (enten 3 eller 4 torsdage) og der er opstart hver måned – den 1. torsdag i måneden.
  • Fredag formiddag: Holdet er hver fredag kl. 10.30-12.00 i varmtvandsbassinet i Kastrup Svømmehal. Du betaler kun for en måned ad gangen (enten 3 eller 4 fredage) og der er opstart hver måned – den 1. fredag i måneden.

Falder træningen på dage med skoleferie, helligdage og planlagte lukkedage, betaler du naturligvis ikke for en træning.

Tilmelding
 
Du skal oprette en profil på vores hjemmeside og derefter finder du det ønskede hold med varmtvandstræning for gravide under topfanen EVENTS.
Prisen er 160 kr. pr gang og koster således 480 kr. for 3 gange, 640 kr. for 4 gange, 1.120 kr. for 7 gange og 1280 for 8 ganges træning.
Bemærk at prisen er inkl. adgangsbillet til svømmehallen, gratis parkering og 1 års passivt medlemsskab af KVIK.
Du er garanteret en plads på et af vores efterfødselshold samt en plads til babysvømning, når du er tilmeldt et af vores gravidhold i KVIK.
Vi glæder os til at se dig. 

Andre gravide udtaler:

"Under min graviditet fik jeg problemer med mit bækken og derfor var det begrænset, hvor aktiv jeg kunne være i min dagligdag. Jeg startede til Gravid i Vand i KVIK ca. 3 mdr. inden termin, og det var min redning. Det varme vand var meget lindrende samtidig med, at alle øvelserne var utroligt gavnlige for mit bækken, og resten af min krop. Jeg fik det meget bedre i kroppen, når jeg var i vandet, og jeg vil helt sikkert også benytte mig af gravid i vand i KVIK Kastrup under min næste graviditet." Julie Kuhn
 

"Fornemmelsen af at komme ned i det varme vand var næsten det bedste i min graviditet. Det var så rart at kunne røre sig uden at føle sig besværet. Det er noget helt særligt at lave afspænding i vand. Mettes gode humør og åbne person gør, at man føler sig set og velkommen. Samtidig er det rart at møde andre gravide, man kan dele sine erfaringer og bekymringer med. Endelig er der en superfin stemning i facebookgruppen, hvor vi ønsker hinanden tillykke med babyerne. Man føler, man er med i et fællesskab." Jeanette, Kastrup, mor til tre

"Jeg havde begyndende bækkenløsning til slut i min graviditet, så gravid i vand hjalp mig rigtig meget igennem den sidste del. Man føler sig let og afslappet i vandet, og så smitter Mettes glade humør bare så meget, så hver gang var med masser af grin og hygge.
Kan varmt anbefales herfra
." 
Sarah Møller

"Gravid i vand er god motion for den gravide krop, som ikke bevæger sig så smidigt på landjorden som i vand - og så er det da fantastisk, at man kan hoppe, selvom man er i uge 38. Bevægelse i vand er også en fantastisk lindring, hvis man har meget væske i kroppen. Jeg har anbefalet gravid svømning til alle mine veninder - dem der er gravide og dem der har planer herom." Lenette Kaalund, mor til tvillinger

"Jeg har gået til gravidsvømning i vand og efterfødselstræning, og kan tydeligt mærke, at min krop er blevet stærkere. Mette har blik for den enkelte deltagers niveau, og hun er super god til at lave passende udfordrende øvelser. Energien til træningerne er god med masser af grin og nærvær. Det er ganske enkelt umuligt at gå derfra i dårligt humør.
Jeg konsulterede desuden Mette i forbindelse med genoptræning efter kejsersnit, hvilket også varmt kan anbefales. Takket være Mette kom jeg i gang med arvævsmassage, og mit ar heler rigtig fint.
Alle gravide og nybagte mødre burde unde sig selv at drage nytte af Mettes ekspertise og skønne væsen". Dortea Jensen, mor til August
 

Underviser på holdet

På holdet underviser fysioterapeut Mette Marie Rask. Mette er en meget erfaren fysioterapeut med 19 års erfaring indenfor faget. Hun er specialiseret i undersøgelse, behandling og træning af gravide og kvinder, der har født. Du kan gå til både varmtvandstræning og gravidyoga som gravid samt efterfødselstræning hos Mette i Svømmeklubben KVIK.

Mette har stor erfaring med og kompetencer indenfor behandling og genoptræning efter kejsersnit. For mere info og evt. bookning af tid kan du kontakte Mette på telefon 22 90 16 35.

Nøgleordene for Mettes praksis er tid, ro og nærvær. Hun tilpasser træningen til dig efter dine behov og ønsker også selvom du træner på et af vores hold.

Af efteruddannelser som fysioterapeut kan nævnes: Fysio-Pilates, Før- & Efterfødselstræning, Funktionel træning med fokus på rectus diastase og bækkenbund med Elin Solheim, Fysio-Flow (træning af fascier), Mc Kenzie rygbehandling, Idrætsfysioterapi, Dynamisk Stabilitet samt Bassintræning. Mette er certificeret Yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og certificeret Shakti Yogalærer fra Yogakompagniet med speciale indenfor graviditet, efterfødsel, overgangsalder etc.
Mette er desuden uddannet idrætsfysioterapeut og medlem af Dansk Selskab for Sportsfysioterapi samt Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi.  

Kontor

Svømmeklubben KVIK Kastrup

Røllikevej 4

2770 Kastrup

kontor@kvikkastrup.dk

32521465

Cvr. nr. 20583517

 

Vi har kontortid:
Mandag kl. 15:00-18:00
Tirsdag lukket
Onsdag kl. 15:00-18:00
Torsdag kl. 15:00-18:00
Fredag kl. 15:00-18:00

Lørdag, søndag og Helligdage er der lukket

Telefontid:
Mandag-fredag kl. 09:00-18:00

Find os her

Kastrup svømmehal

Røllikevej 4, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Pilegårdsbadet

Ole Klokkersvej 19, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Korsvejsbadet

Tårnbyvej 3, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Sociale medier

Følg og på Facebook