Svømmeklubben KVIK Kastrup
Svømning i verdensklasse - både for store og små

Opdateret 26/10 2020:

Vi har nu har fået klarhed omkring, hvordan de nye restriktioner påvirker KVIK Kastrups medlemmer og vi kan gladelig meddele at børn og unge kan allerede fra mandag 26. oktober stadig gå til svømning i KVIK Kastrup. Det vil sige at der er svømning både i dag og i morgen tirsdag den 27. oktober. Vores foreningstilbud for børn og unge er undtaget fra reduktion af forsamlingsforbuddet. For voksenhold vil særlige retningslinjer blive meldt ud.

Kære alle svømmere, trænere og forældre

Vi har siden fredag aften, hvor de nye corona retningslinjer blev meldt ud, arbejdet på at finde afklaringer på, hvordan svømmeundervisningen kommer til at foregå fremadrettet. Vi har fået klarhed på vores spørgsmål omkring, hvordan opdelingen skal tolkes og, hvem og hvor mange, der må være samlet hvorhenne og hvem der tæller som nødvendige voksne.

Nogle afklaringer er vi klar med, andre vil komme løbende i den kommende uge. I denne vigtige e-mail skriver vi om:

  • Børn og unge under 21 år kan fortsætte med undervisning/træning
  • Hvem er nødvendige voksne
  • Voksensvømmere over 21 år vil opleve ændringer
  • Mundbindsregler fra og med torsdag 29. oktober
  • Medlemmer af KVIK Kastrup skal efterleve de fælles corona retningslinjer.

Børn og unge under 21 år kan fortsætte med undervisning/træning
Børn og unge under 21 år kan fra mandag 26. oktober fortsat gå til svømning i KVIK Kastrup. Idrætsforeningers tilbud for børn og unge er undtaget fra reduktion af forsamlingsforbuddet. Der vil derfor, for børn og unge i idrætsforeninger, gælde samme regler som hidtil.

Hvem er de nødvendige voksne

Nødvendige voksne dækker over alle babysvømmere, tumlinge svømmere og familie svømmere. I kan fortsætte til svømning som hidtil. Ingen ændringer for jer.

Leg og svøm, svøm 5, svøm 6 og minihaletudse, gælder man KUN som nødvendig voksen, hvis ens barn ikke kan klare sig selv i omklædningsrummet. Eks. de 3-5-årige.

ALLE andre hold kan IKKE have deres forældre med i omklædningen.

Voksensvømmere over 21 år vil opleve ændringer
Er du voksensvømmer og over 21 år, vil der gælde andre regler, som vi melder ud til de berørte hold. Voksenmedlemmer af idrætsforeninger vil blive omfattet af det nye forsamlingsforbud på ti personer. Vores intention er, at vi stadig kan tilbyde voksenundervisning og træning, men på andre vilkår. Det kan blive færre eller kortere undervisningsgange, eller en helt anden løsning. Der kan blive tale om at aflyse enkelte hold mandag og tirsdag, indtil vi får afklaret rammerne endeligt. I vil eller har allerede modtaget en mail omkring reglerne på lige jeres hold.

Mundbindsregler fra og med torsdag 29. oktober
Medlemmer over 12 år skal fra og med torsdag 29. oktober bære mundbind/visir. Kulturministeriet har præciseret reglerne sådan her:

Når I ankommer til svømmehallen og indtil I går i omklædningen, skal der bæres mundbind/visir. I omklædningen skal mundbind/visir ikke bæres. Når I forlader omklædningen efter afvaskning og er på vej til svømmebassinet, skal I ikke have mundbind/visir på. Det vil sige, at når I er inde i svømmehallen, har svømmetøj på og går til og fra bassinet, skal I ikke have mundbind/visir på. Når I forlader omklædningsrummet efter endt undervisning, skal I igen have mundbind/visir på.

Medlemmer af KVIK Kastrup skal efterleve de fælles corona retningslinjer.
Vi beder indtrængende om, at alle medlemmer retter sig efter corona retningslinjerne, som vi har udarbejdet. Vi kan desværre se og høre, at det ikke er tilfældet i alle svømmehaller. Hvis medlemmer af KVIK Kastrup ikke er villige til at efterleve de opsatte retningslinjer, har vi ikke mulighed for at tilbyde undervisning. Vi kommer i de kommende uger til at øge vores tilstedeværelse i svømmehaller, forhaller og omklædningsrum. Det gør vi for at vejlede jer i at efterleve corona retningslinjerne og ikke mindst, fordi vi skal passe godt på hinanden.

Følg svømmehallens særlige skiltning om antalsbegrænsninger.

  • Adgang til svømmehal og omklædning er kun tilladt 10 min. før din undervisning starter. Efter undervisning skal svømmehal og omklædning forlades hurtigst muligt.
  • ”To tryks afvaskning” under bruseren før undervisning. Ét tryk til at gøre dig våd, sæb dig herefter ind og ét tryk til at skylle dig. Det gør det muligt for flere at kunne nå rettidigt frem til undervisningen.
  • Også ”To tryks afvaskning” efter undervisning. Gå derefter direkte i den tørre del af omklædningen, tør dig, tag dit tøj på og forlad svømmehallen hurtigt. Det gør det muligt for flere at kunne nå rettidigt frem til undervisningen.
  • Skabe i omklædningsrum må ikke benyttes. Tag dit tøj med ind i svømmehallen. Husk en pose eller taske med dit navn på. Når vi ikke benytter skabene, begrænser det smittespredningen.
  • Begræns forældretilstedeværelse i omklædningsrum og træn dit barn i at kunne klare omklædningen selv. Det gør det muligt for flere at kunne nå rettidigt frem til undervisningen. Del gerne ansvaret, så én forældre kan hjælpe 2-3 børn i omklædning og brus.
  • Ingen forældre inde i svømmehallerne.
  • Omklædningsrum er ikke opholdsareal. Forhallerne må kun i meget begrænset omfang benyttes til ophold.

Denne løsning kommer vi til at køre med året ud, medmindre vi modtaget nye retningslinjer. Vi kommer til i de kommende dage at være i tæt dialog med kommuner og myndigheder. Mange ting er stadig nye og usikre. Hvis der opstår ændringer, vil vi skrive til jer igen.

Vi håber at I kan deltage på jeres svømmeundervisning allerede i dag, men har også stor forståelse for at nogle ikke kan nå det og har lavet andre planer. Vi vil derfor fortsat efter bedste evne prøve at give jer en erstatningssvømmegang i slutningen af sæsonen til juni.

God og sikker svømning derude.

Med venlig hilsen
Kaj Flyger

Svømmeklubben KVIK Kastrup, Klubchef,
Mobil: +454117 9012
Mail: klubchef@kvikkastrup.dk



Opdatering - 25.10.2020

Kære Svømmere, instruktører/trænere og forældre.

Først og fremmest gode nyheder.

Lang de fleste af vores Corona ramte svømmere på K2 niveau er nu ude af isolation – resten forventes at komme ud af isolationen i løbet af få dage

Som I nok alle ved, meddelte Mette Frederiksen i fredags endnu en skærpelse af forsamlingsfriheden i foreløbig 4 uger, men formentlig resten af 2020.

Selvom det ikke skulle have indflydelse på alle vores svømmere under 21 år, så har det det alligevel.

På de små hold hvor forældre er nødt til at deltage i svømningen, hjælpe med omklædningen m.m. – har det desværre indflydelse på hele vores planlægning, derfor har vi besluttet os for at re-planlægge hele svømmeskolen.

Derfor er jeg nødt til at udsætte svømningen i Svømmeskolen mandag d. 26/10 og tirsdag d. 27/10. Vi vil gøre alt for at kompensere de to dage med ekstra svømmedage i slutning af sæsonen.

Jeg håber på forståelse fra jer alle.

Vi gør alt hvad vi kan for at få alle i vandet så hurtigt som muligt, senest onsdag d. 28/10.

Med venlig hilsen
Kaj Flyger

Svømmeklubben KVIK Kastrup, Klubchef,
Mobil: +454117 9012
Mail: klubchef@kvikkastrup.dk




Opdatering - 20.10.2020

Kære Svømmere, forældre og personale i KVIK Kastrup

Vi har som klub besluttet os for at kommunikere om Covid-19 situationen via vores hjemmeside.

Som det sikkert er mange af jer bekendt, så har vi desværre Covid-19 udbrud blandt trænere og svømmere på to af vores konkurrence hold.

Et af vores konkurrence hold har været på træningslejr i Vildbjerg Sports og Fritidscenter i efterårsferien, hvorefter flere er blevet smittet. Så snart sygdom blev opdaget, blev klubbens ledelse kontaktet og med hjælp fra Styrelsen for Patientsikkerhed var det muligt for os at handle hurtigt. Forældre blev kontaktet og alle svømmere, holdledere og trænere blev testet direkte fra hjemkomst.

På et andet hold har vi indtil videre identificeret få smittede, hvorfor også dette hold er hjemsendt i selvisolation og til test jf. myndighedernes anbefalinger. Styrelsen for Patientsikkerhed er med inde over og leder os sikkert igennem de to incidenser.

KVIK Kastrup, som forening, tager smitteudbruddene meget seriøst. Vi har nedsat et COVID-udvalg bestående af Mette Gaard (Eliteleder), Niels-Jørgen Jørgensen (Cheftræner) og Kaj Flyger (Klubchef). Vi er dagligt i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og de implicerede parter kan kontakte udvalget når som helst ved tvivlsspørgsmål. Desuden har vi skærpet vores opmærksomhed på vores færden og rengøring i svømmehallerne og vi er ekstra opmærksomme på, at alle klubbens medlemmer og svømmehallens brugere overholder myndighedernes vejledninger.

Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at pointere, at ingen af de identificerede smittede personer har været i Kastrup Svømmehal. Dette er sket i uge 42, hvor alle andre end K-hold har haft ferie. Vi lever op til myndighedernes vejledninger og politiet har været på besøg flere gange og godkendt vores færden i svømmehallen. Man kan derfor trygt fortsætte med svømning, men vil bede om, at I fortsat vil hjælpe med at håndhæve vores regler.

Skulle I have spørgsmål til ovenstående, er I meget velkomne til at skrive eller ringe til undertegnede.

Med venlig hilsen
Kaj Flyger

Svømmeklubben KVIK Kastrup, Klubchef,
Mobil: +454117 9012
Mail: klubchef@kvikkastrup.dk


Kontor

Svømmeklubben KVIK Kastrup

Røllikevej 4

2770 Kastrup

kontor@kvikkastrup.dk

32521465

Cvr. nr. 20583517

 

Vi har kontortid og telefontid:
Mandag kl. 10:00-18:00
Onsdag kl. 10:00-18:00
Torsdag kl. 10:00-18:00
Fredag kl. 10:00-18:00


Tirsdag, lørdag, søndag og Helligdage er der lukket

Find os her

Kastrup svømmehal

Røllikevej 4, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Pilegårdsbadet

Ole Klokkersvej 19, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Korsvejsbadet

Tårnbyvej 3, 2770 Kastrup

Link til maps

 

Sociale medier

Følg og på Facebook